Spring navigation over
Indhold start

Opstilling af væsentlighedskriterier ved arkæologiske fund

Sendt til Kulturministeriet
Dato 25.10.2016
Nummer 586

Status: Gennemføres delvist
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Virksomheder, der graver i jorden for enten at indvinde råstoffer eller i forbindelse med byggeri, skal betale for arkæologiske undersøgelser, hvis de under gravearbejde støder på fund af arkæologisk interesse. Der er dog den undtagelse, at har en kommune frikendt et område for at være af arkæologisk interesse, er det ikke virksomheden, der skal betale omkostningerne herved.

Udfordringen er, at kommunerne stort set ikke frikender nogen områder. Har et museum gjort et enkelt fund, kopierer kommunerne ofte fundet over i kommuneplanerne uden at forholde sig til, om fundet er af historisk relevans, eller om det eksempelvis er et fund, som der findes titusinder af allerede.

Derfor bør der opstilles væsentlighedskriterier for arkæologiske fund, så museer kan klassificere derefter, og på den baggrund kan kommunerne nemmere reelt vurdere, om et område skal frikendes for at være af arkæologisk interesse eller ej.

Opstilling af væsentlighedskriterier for arkæologiske fund vil dermed i sidste ende lette virksomhederne for anseelige økonomiske omkostninger, som de ellers havde været pålagt på grund af uklare retningslinjer for, hvornår et fund er af arkæologisk relevans. Dette fordi virksomhederne både skal finansiere de arkæologiske undersøgelser, men samtidig også betale omkostningerne ved forsinkede råstofindvinding eller byggeprocesser grundet den ekstra ventetid, mens undersøgelserne står på.

Berørte virksomheder

Alle virksomheder, der graver i jorden.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at der opstilles væsentlighedskriterier for arkæologiske fund, så kommuner har nogle retningslinjer, de kan forholde sig til, når de skal afgøre, hvorvidt et område er af arkæologisk interesse eller kan fritstilles.

Yderligere oplysninger

Regelgrundlag er Museumsloven.

Besvaret marts 2017.

Forslaget gennemføres delvist.

Kun fortidsminder, der vurderes som 'væsentlige', skal undersøges nærmere, jf.§25, stk. 2. Slots- & Kulturstyrelsen har udarbejdet en definition af, hvilke fortidsminder der er væsentlige. På Styrelsens hjemmeside findes en oversigt over hvordan 'væsentlige' fortidsminder kategoriseres. http://slks.dk/fortidsminder-diger/arkaeologi-paa-land/museernes-arkaeologiske-arbejde/arkaeologiske-strategier/. Det er dog kun arkæologiske museer, der kan frigive arealer, og ikke som Virksomhedsforum skriver, kommunerne.

Slots- og Kulturstyrelsen udarbejder Arkæologiske strategier for udgravninger i Danmark, der på videnskabeligt grundlag angiver det nuværende vidensniveau, samt hvilke områder, der er fokus på ved tilvejebringelse af ny viden om forhistorien. Strategierne er således både retningslinjer og prioriteringsredskab for museernes videnskabelige personale. Der er pt udarbejdet strategier for fem arkæologiske tidsperioder, mens tre andre er under udarbejdelse. Strategierne findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, jf. link ovenfor.

Fortidsminder, der efter en arkæologisk forundersøgelse ikke anses for væsentlige, indstilles ikke til udgravning. Arealet, hvorpå de findes, frigives til det påtænkte anlægsarbejde.

Kommune- og lokalplanerne indeholder som regel et afsnit, der beskriver de kulturhistoriske værdier og hensyn. Planerne indeholder også ofte en beskrivelse af forventningerne til arkæologiske forekomster. Denne beskrivelse er udført af museerne og er en overordnet vurdering, der er baseret på allerede kendte fortidsminder samt de landskabelige forhold.

Først når der er gennemført en arkæologisk forundersøgelse på arealerne, vil man have et konkret overblik over tilstedeværelsen af arkæologiske spor herunder deres omfang og karakter. Forundersøgelsen er frivillig for bygherre.

Der er 27 statsanerkendte museer eller museumssamarbejder med arkæologisk ansvar i Danmark, hvoraf nogle ligger i områder med omfattende bygge- og anlægsvirksomhed, andre i områder med lav aktivitet. Det er disse museer, der anvender væsentlighedskriterierne. Efter endt forundersøgelse, hvor lokalitetens potentiale afklares, vurderes potentialet op mod væsentlighedskriterierne samt de nationale strategier. Efterfølgende kontrollerer og vurderer SLKS, museets argumentation for at gennemføre en (for)undersøgelse. Væsentlighedskriterierne er således især et værktøj for museer, da det kræver en høj faglig indsigt at kunne vurdere de fremkomne anlæg og fund.

Et museum screener gennemsnitligt 1.000-5.000 byggesager/år. I perioden 2012-14, blev der i hele Danmark gennemført i alt 391 større forundersøgelser eller egentlige undersøgelser for private virksomheder, dvs. årligt ca. 130 sager.

Kommunerne har ikke kompetence til at frigive for arkæologiske værdier på arealer til byggemodninger eller andre anlægsarbejder. Først når det statsanerkendte museum med arkæologisk ansvar har gennemført en arkæologisk forundersøgelse, vil der være grundlag for at frigive arealer for arkæologi til kommende anlægsarbejder, eller indstille konkrete arealer til arkæologisk udgravning, i det omfang de ikke friholdes af det planlagte anlægsarbejde. Der er mange måder at bevare fortidsminder på både under selve anlægsbyggeriet eller imellem anlægsområderne i grønne områder etc.

Forslaget om at opstille væsentlighedskriterier anses således for allerede at være gennemført.