Spring navigation over
Indhold start

Omkostning ved arkæologiske undersøgelser skal ikke betales af virksomheder

Sendt til Kulturministeriet
Dato 25.10.2016
Nummer 585

Status: Gennemføres ikke
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Virksomheder der graver i jorden, eksempelvis i forbindelse med råstofindvinding eller byggeri, har også ansvar for at bekoste udgravning, undersøgelser og konservering af arkæologiske fund, der kommer frem under arbejdet.

De arkæologiske undersøgelser kan, udover at forsinke processen, også være en bekostelig affære, hvor hver enkelt undersøgelse nemt koster virksomheden mellem 1 mio. kr. og 3,5 mio. kr. Virksomhederne rammes dermed dobbelt, da de både skal betale for den arkæologiske forundersøgelse, men også pålægges de ekstra omkostninger, som følge af, at indvindingen eller byggeriet forsinkes. Det er en urimelig økonomisk byrde at pålægge virksomhederne.

Konsekvensen er, at flere virksomheder forlader et område, hvis der findes arkæologiske fund, da omkostningerne ikke opvejer fortjenesten ved gravearbejdet. De arkæologiske fund udgraves dermed ikke, ligesom råstoffer, som eksempelvis sand eller grus, heller ikke indvindes.

Yderligere virker lovgivningen ikke efter hensigten, formålet med Museumslovens § 26 stk. 2 er, at fund af arkæologisk interesse i videst muligt omfang kortlægges. Men reelt virker loven modsat, da virksomheder der foretager udgravninger ikke har incitament til at oplyse om fund, da det ofte vil være forbundet med store omkostninger for dem.

Det betyder samtidig, at der er områder af Danmark, hvor virksomheder afholder sig fra at udgrave råstoffer, fordi der er risiko for, at der skal foretages arkæologiske undersøgelser, hvilket vil være et samfundsøkonomisk tab for Danmark, da alternativet er import af råstoffer.

Berørte virksomheder

Råstofindvinding, entreprenører, bygherrer og landbrug

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at Museumslovens § 26 stk. 2 ændres, så det ikke er virksomhederne, som skal betale udgifterne til arkæologiske forundersøgelser. I stedet bør det være staten, der betaler omkostningerne til sådanne undersøgelser, da det er i bred samfundsinteresse at få belyst dansk samfundshistorie.

Yderligere oplysninger

Regelgrundlaget er Museumsloven

Besvaret marts 2017.

Forslaget gennemføres ikke.

Forslaget vedrører museumslovens § 26, stk. 2, der fastsætter, at udgiften til en større forundersøgelse afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Museumslovens hovedformål er, at fortidsminderne bevares på stedet til eftertiden og kun udgraves i de tilfælde, hvor et anlægsarbejde ikke kan ændres eller tilrettelægges, så fortidsminderne kan bevares. Hensigten med finansieringsbestemmelsen er at skabe incitament til, at fortidsminderne bevares på stedet for eftertiden og kun i nødvendigt omfang udgraves.

I et udredningsarbejde i forbindelse med ”Aftale om vækst og udvikling i hele Danmark” og under ledelse af Erhvervs- og Vækstministeriet, vurderede DI og Bygherreforeningen, at de økonomiske udgifter til arkæologiske udgravninger kun i få tilfælde er det vigtigste problem, men at det i højere grad er de forsinkelser, som en udgravning evt. kan medføre, der primært er en udfordring for virksomhederne.

Museerne bestræber sig på i høj grad at tilrettelægge arbejdet med mindst mulig gene for bygherre, og er i den forbindelse opmærksomme på, at økonomi og tid ofte er væsentlige parametre for en bygherre. En bygherre kan spare tid og ofte også reducere udgifterne, ved at henvende sig til det lokale arkæologiske museum så tidligt som muligt i planlægningsprocessen, således at evt. tilretninger af anlægsarbejdet, som følge af forekomsten af arkæologiske fund, kan medtages i planlægningen på et tidligt stadie.

I perioden 2012-14, blev der i hele Danmark gennemført i alt 391 større forundersøgelser eller egentlige undersøgelser for private virksomheder, dvs. årligt ca. 130 sager. Disse sager er faktureret med tilsammen 60 mio. kr. inkl. moms, dvs. årligt gns. 20 mio. kr. inkl. moms.

I perioden 2003-15, blev der afregnet i alt 1.386 sager med private virksomheder som bygherre. Heraf var det fakturerede beløb under 50.000 kr. inkl. moms i 66 % af sagerne, mens kun 14 sager var over 500.000 kr. og 8 sager var over 1.000.000 kr.

Slots- og Kulturstyrelsen har i forlængelse af udredningsarbejdet taget initiativ til dialog med byggebranchen for at iværksætte en proces, der kan afdække problemerne og etablere tiltag, der kan afhjælpe udfordringerne med forsinkelser som følge af arkæologiske udgravninger bedst muligt. Kulturministeren vil i øvrigt se nærmere på området.

Styrelsen er endvidere i dialog med regionerne, der udpeger arealer til råstofindvinding, med henblik på at undersøge mulighederne for en udpegning af råstofarealer, der i højere grad tager hensyn til kendte forekomster af omkostningstunge fortidsminder.

Forslaget gennemføres ikke, da udredningsarbejdet konkluderede, at de økonomiske udgifter kun i få tilfælde er det vigtigste problem. En ændret finansiering vil desuden ikke tilgodese kravet om et incitament til at tilrette eller flytte anlægsarbejdet, således at fortidsminderne bevares i jorden til eftertiden. Endelig vil forslaget medføre væsentlige udgifter for staten.