Spring navigation over
Indhold start

Proportionalitet i reglerne om tilgængelighed i bygningsreglementet

Nummer 584

Status: Behandles
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Bygningsreglementet foreskriver, at bygningers adgangsforhold skal sikre tilgængelighed for alle.

Det opleves, at reglerne om tilgængelighed ofte kolliderer med reglerne for fredede bygninger og samtidig anvendes uden skelnen til forholdet mellem formål og omkostninger. Begge dele med det resultat, at virksomheder påføres økonomiske byrder og opførelse af foranstaltninger, der i værste tilfælde står ubrugte hen.

Det særlige for fredede bygninger er, at der både søges byggetilladelse hos den pågældende kommune, men samtidig også søges om tilladelse hos Slots- og Kulturstyrelsen. I den kommunale byggesagsbehandling lægges der eksempelvis vægt på, at der skal bygges handicapfaciliteter i forbindelse med renoveringen. Virksomhederne oplever imidlertid ofte, at Slots- og Kulturstyrelsen giver afslag, når der ansøges om etablering af handicapvenlige adgangsfaciliteter til bygningen. Det betyder i praksis, at disse virksomheder kan blive pålagt at etablere handicapfaciliteter inde i bygningerne, som efterfølgende ikke kan anvendes af handicappede, da virksomhederne får afslag på at etablere handicapvenlig adgang til bygningerne.

Et konkret eksempel omhandler en virksomhed, som ikke kunne få dispensation fra at bygge et handicaptoilet i en restaurant, hvor facaden på bygningen var fredet. Samtidig kunne virksomheden ikke få tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til at lave en sliske eller elevator ind til restauranten, så adgang var mulig for handicappede, med henvisning til, at bygningen var fredet. Derfor blev der bygget et handicaptoilet til 80.000 kr., på trods af, at handicappede i kørestol ikke kan komme ind i restauranten.

Derudover oplever mange virksomheder, at der I forbindelse med opførelse eller udbygning af eksisterende anlæg stilles krav til tilgængeligheds foranstaltninger, der ikke skelner til formål og omkostninger. Det betyder i praksis, at der etableres en række tilgængelighedsforanstaltninger, der ikke er i proportionalitet med behovet.

Som eksempel kan nævnes en virksomhed, der blev mødt af et krav om, at etablering af 25 ud af 650 parkeringspladser skulle være handicapvenlige, selvom virksomheden på tidspunktet kun havde én handicappet medarbejder. Etableringen af disse parkeringspladser kostede samlet set virksomheden 400.000 kr.

En anden virksomhed blev mødt af et tilsvarende krav om anlæg af parkeringsplads og opførelse af elevator til en samlet pris af 200.000 kr. på trods af, at der var tale om foranstaltninger til et område i virksomheden, hvor der ikke kan arbejde handicappede personer, på grund af arbejdets fysiske karakter.

Ovenstående er blot nogle få i en række af lignende eksempler. Regelkollisionen og manglende skelnen til forholdet mellem formål og omkostninger ved tilgængelighedsforanstaltninger medfører således ofte store byrder i forbindelse med byggeri - herunder ikke mindst frustrationsbyrder over etablering af, ofte, overflødige foranstaltninger i forbindelse med nybyg, renovering og ombygning, samt tidsforbruget hertil.

Berørte virksomheder

Bygherrerne berøres ved, at denne påføres økonomiske omkostninger og manglende mulighed for at indrette sin bygning, som han ønsker.

Forslag

Virksomhedsforum foreslår:

At omkostninger til anlæggelse af tilgængelighedsforanstaltninger skal stå mål med anvendelsen. Bygherrer bør derfor ikke kunne pålægges krav om udarbejdelse af faciliteter, som ikke kan benyttes pga. manglende dispensation i forbindelse med fredede bygninger. Der skal således etableres et regelhierarki, hvor det besluttes, at én regel er primær. Derfor foreslås det, at manglende tilladelse, fra Slots- og Kulturstyrelsen, til at etablere slisker eller anden handicapvenlig adgang på fredede bygninger automatisk skal udløse dispensation i forhold til kravet om at etablere indvendige handicapfaciliteter i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse hos kommunen.

Ligeledes skal der være rimelighed mellem krav om anlæggelse af tilgængelighedsforanstaltninger ved nybyggeri og anvendelse heraf. Det foreslås, at Trafik- og Byggestyrelsen inviterer de involverede parter til dialog om, hvordan reglerne i bygningsreglementets kapitel tre og muligheder for dispensation kan tilpasses.