Spring navigation over
Indhold start

Uklarhed om krav til offentlige udbud giver uhensigtsmæssige og dyrere løs-ninger i de offentlige bygninger

Dato 25.10.2016
Nummer 583

Status: Gennemføres
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Det er i samfundets interesse at have en ligestilling og gennemsigtighed, der sikrer en sund konkurrence og billiggørelse af det offentlige byggeri, som det er hensigten med Udbudsloven. På den anden side er det også i samfundets interesse, at offentligt byggeri er af en beskaffenhed, der fungerer i praktisk drift og med en kvalitet, der holder længe. Dette kan i højere grad sikres, hvis det klargøres, hvornår der må angives referenceprodukter i forbindelse med offentlige udbud.

Byggerier er komplekse, der er mange dele og funktioner, som skal passe sammen både i byggefasen, men ikke mindst i den efterfølgende driftsfase.

En rådgivende ingeniør eller arkitekt, der i forbindelse med offentlige udbud projekterer og designer byggerier, skal gøre det, så der ikke fremgår produktspecifikke løsninger og komponenter – hverken som illustration eller som tekst. Bygningen skal designes, så mindst to produkter/løsninger kan opfylde det designede. Det giver god mening, når entreprenøren skal give tilbud på byggeriet, så der ikke opstår monopol på byggematerialer – og det er til gavn for den offentlige bygherre.

At beskrive den gode funktionelle løsning med en god kvalitet, der gør drift og vedligeholdelse af bygningen optimal er en kunst. Når det kommer til tekniske systemer som ventilation, solafskærmning mv., er der behov for en langt mere integreret sammenhæng, som gør disse udfordringer endnu større. At skulle indtænke risikoen for uhensigtsmæssige sammensætninger af byggematerialer og -systemer i designprocessen og beskrive sig ud af produkter, der ikke lever op til kvalitetsniveauet, kræver et ikke ubetydeligt ressourceforbrug og øger risikoen for mindre optimale løsninger i offentlige byggerier. I praksis betyder det, at de enkelte bygningsdele skal specificeres meget nøje – eksempelvis fylder udbudsmateriale for en termostatventil til en radiator mere end 10 A4 sider for at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau. Det giver udbudsmaterialer på hundredevis af sider.

Der findes muligheder for at angive referenceprodukter i Udbudsloven, men de offentlige bygherrers procesrisiko i form af tvister samt tidsmæssige og økonomiske konsekvenser er for høj til, at disse anvendes. I værste fald vil tvister kunne forsinke byggeriet, der så ikke står færdigt til tiden fx til skoleårets begyndelse.

Resultatet kan være, at offentlige byggerier mister deres funktionalitet og bliver dyrere. Dette fordi bygherren og bygningsejeren bliver nødt til at udbyde på et mere generisk niveau, end der er optimalt, og risikerer at ende med at skulle betale mere for at få inkongruente materialer og bygningsdele til at spille sammen. I forhold til driften risikerer bygningsejere, at produkter er anvendt i en sådan sammenhæng i det færdige byggeri, at de forøger drifts- og serviceomkostningerne, med en stigning i total cost of ownership til følge.

Projekterende virksomheder - arkitekter og rådgivende ingeniører - får mere arbejde for at beskrive anonymt og har sværere ved at udnytte deres viden, om at integrere og samtænke systemerne, så det giver gode bygninger.

Det er også et irritationsmoment for entreprenørerne at de, i den knappe tid der er til rådighed i forbindelse med tilbudsafgivning, skal gennemskue, hvilke produkter, der lever op til alle kravene (med risiko for at vælge forkert).

Berørte virksomheder:

Bygherrer, bygningsejere, arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører

Forslag

Virksomhedsforum foreslår, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens generelle vejledning til den nye danske udbudslov indeholder et kort afsnit omkring ordregivers muligheder for at henvise til bestemte fabrikater i de tekniske specifikationer i udbudsmaterialet.

Det foreslås, at der i regi af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i dialog med byggeriets parter, enten udarbejdes en uddybning af den generelle vejledning, eller skrives en ny vejledning målrettet tekniske specifikationer i udbudsmaterialet til offentligt byggeri. Vejledningen skal tydeliggøre, hvornår disse muligheder reelt kan anvendes. Dette vil skabe større sikkerhed og klarhed for alle parter i byggeriet og reducere risikoen for efterfølgende tvister.

Et konkret forslag til forbedring, der kunne overvejes i vejledningen er, at definere i hvilke tilfælde referenceprodukter kan anvendes, når særlige forhold gør en anonymiseret beskrivelse meget risikabel, uforholdsmæssig byrdefuld eller umulig.

Yderligere oplysninger

Bygherreforeningen anerkender udfordringen og siger bl.a.: ”For bygherrer giver den nuværende usikkerhed og restriktive praksis omkring referenceprodukter mv. både byrder i udbudsprocessen og giver usikkerhed mht. opnåelse af tilstrækkelig kvalitet i det færdige byggeri. Ofte opstår der også tvivl om valget af produkter, som giver anledning til konflikter i byggeprocessen.” (Henrik Bang, Adm. Dir. i Bygherreforeningen)

Besvaret marts 2017.

Forslaget gennemføres.

Udbudsloven bestemmer, at en ordregiver som alt overvejende hovedregel i de tekniske specifikationer ikke må henvise til et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, som kendetegner de varer, som en bestemt aktør leverer. En ordregiver må endvidere heller ikke i de tekniske specifikationer henvise til et bestemt varemærke, oprindelse eller produktion med det resultat, at visse aktører eller varer favoriseres eller elimineres. Dette skyldes, at sådanne henvisninger kan skabe ubegrundede hindringer, som kan begrænse konkurrencen samt, at det kan blive uigennemsigtigt, hvilke krav ordregiveren stiller til et indkøb.

I særlige tilfælde kan en ordregiver dog anvende henvisninger til et bestemt fabrikat eller lignende, hvis ordregiveren ikke kan foretage en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig beskrivelse. En sådan henvisning skal efterfølges af formuleringen ”eller tilsvarende”. Det er ordregiveren, der har bevisbyrden for, at en tilstrækkelig, nøjagtig og forståelig beskrivelse ikke er mulig. Hvorvidt det ikke er muligt at foretage en nøjagtig og forståelig beskrivelse vil således bero på en konkret vurdering i forhold til om kontraktens genstand berettiger det. Det er derfor svært generelt at definere i hvilke situationer, at det ikke er muligt at foretage en nøjagtig og forståelig beskrivelse.

I lovbemærkningerne til udbudsloven er angivet et eksempel på, hvornår et indkøbs kompleksitet eller andre særegne forhold undtagelsesvist kan legitimere en henvisning til et bestemt fabrikat eller lignende.

KFST er indstillet på at se nærmere på, om der kan udarbejdes flere eksempler, der kan være med til at skabe klarhed over, hvornår undtagelsesreglen kan finde anvendelse. Eksemplerne påtænkes indført i den næste planlagte revision af den generelle udbudsvejledning i 1. halvår 2017. Den reviderede vejledning forventes i høring hos bl.a. Følgegruppen for Udbud (hvor bl.a. Foreningen af Rådgivende Ingeniører(FRI), DI, DE, Dansk Byggeri og Håndværksrådet er repræsenteret) samt andre relevante parter, herunder Bygningsstyrelsen.